Nordstjernen er skabt af den studerende Sebastian og her handler det ikke kun om at kaste sig i det kolde vand eller presse sig selv på løberuten. Det handler om at dele oplevelserne, støtte hinanden og skabe et fællesskab, hvor både nybegyndere og erfarne kan føle sig hjemme.
Her samles mennesker omkring regelmæssige vinterbade- og løbeevents og når de mødes, er det ikke kun træning og kolde gys, der fylder. Kaffen brygges, bagværk deles, og der opstår hyggelige stunder før og efter aktiviteterne.