KFUMs Idrætsforund historie

HISTORIE OG VÆRDIER

Fællesskab, respekt og værdier

I KFUMs Idrætsforbund bygger vi vores arbejde på respekt for det enkelte menneske og betydningen af fællesskab. Vores mission, vision og kerneværdier guider, hvordan vi skaber aktiviteter med sammenhold og kammeratskab.

KFUMs Idrætsforbunds formål er med det kristne budskab som grundlag at udvikle idrætten i sunde rammer

Mission: Vi ønsker at styrke det enkelte individ med afsæt i vores kristne værdier, som rummer det sociale, det fysiske og det åndelige.

Vision: Vi vil engagere alle børn og unge i meningsfulde fællesskaber gennem alsidig og legende idræt.


Vores menneskesyn præger alle aktiviteter. Hver deltager skal føle sig værdsat, tryg og inkluderet, samtidig med at fællesskab og kammeratskab styrkes. De seks kerneværdier udgør fundamentet for alt, vi gør, både lokalt og internationalt.

Vores kærneværdier

Forpligtende fællesskab

KFUMs Idrætsforbund og foreningerne tager ansvar for den enkelte og skaber tryghed, respekt og fællesskab. Samtidig forventes aktivt medansvar og loyalitet, også i det internationale KFUM/YMCA-samarbejde.

Demokrati

Enhver har indflydelse og ret til at give sin mening til kende men også et ansvar for at meninger, holdninger og beslutninger respekteres. Synlighed, gennemskuelighed og balance mellem rettigheder og forpligtelser er nøgleord.

Udvikling

Ikke blot fysisk/idrætsligt men også menneskeligt og socialt. Vi skal tænke nyt, være nysgerrige og åbne overfor udfordringer, og vi skal skabe rum for plads til dialog og kreativitet.

Respekt

Handler om ligeværdig behandling, fairness og tolerance. Vi skal vise forståelse for mindretal indenfor forbundet og give alle mulighed for at udfolde sig på lige betingelser.

frivillighed

Indebærer, at vi altid kan vælge til og fra overfor arbejdsopgaver – men også, at vi udviser ansvarlighed, når vi påtager os et hverv. Lønnen ligger i glæden ved at skabe noget for andre – sammen med andre.

rummelighed

Der er plads til alle i KFUMs Idrætsforbund

100 år med idræt – KFUMs Idrætsforbund gennem tiden

Siden 1918 har KFUMs Idrætsforbund arbejdet for at skabe meningsfulde idrætsfællesskaber for børn, unge og voksne. I dag tilbyder vi moderne aktiviteter til medlemsforeninger over hele landet.

Kfums idrætsforbund 100 års jubilæum

Jubilæum og milepæle

I 2018 fejrede vi 100 års jubilæum med både officielle receptioner og idrætsarrangementer for hele byen.

Grundlagt som ’KFUMs Idræts Union’ har forbundet udviklet sig til et landsdækkende idrætsforbund med særligt fokus på børn og unge. Jubilæet blev markeret i Horsens den 11. august 2018 med en officiel reception, forbundsmesterskab i fodbold og et breddeidrætsstævne for byens borgere, arrangeret i samarbejde med otte lokale KFUM-foreninger på Bankager idrætsanlæg. Arrangementet viste vores arv, fællesskab og engagement for idræt i Danmark.

100 år med idræt – KFUMs Idrætsforbund gennem tiden