ESY Sportsseminar Siderno

ESY SPORTSEMINAR

European Sports YMCA er det internationale organ for KFUM-idrætten.
European Sports YMCA - Sportsseminar i Siderno med KFUMs Idrætsforbund

Vi arbejder med unges lederuddannelse i idræt på tværs af grene med fokus på trænerkompetencer og værdibaseret, autentisk ledelse. Hvert år afholder vi et femdages sportsseminar for unge i KFUMs idrætsforeninger, hvor du udvikler dig, opbygger et internationalt netværk og oplever, hvordan idræt kan skabe kulturel forståelse på tværs af forskelle – samtidig med at du får indblik i KFUMs arbejde i andre lande.

Læs mere om ESY
ESY Sportsseminar YMCA

Seminaret kan ansøges af alle unge mellem 18-30 år, der er medlem af en KFUM forening eller frivillige i KFUMs Idrætsforbund. Udfyld formularen nederst på siden, hvor du kan beskrive dig selv og dit engagement i din forening og/eller i forbundet. Vi modtager løbende ansøgninger og tillader os at lukke for modtagelse af ansøgninger, når vi har udfyldt pladserne.

Udfyld ansøgning
Magnus ESY Sportsseminar YMCA
Jeg søgte om at komme med for at få en større viden om hvordan man kan lave projekter og håndterer det.

Majas undervisning om PL-øvelser var sjove og skabte et godt fællesskab fra starten af. Jeg fik en stærk oplevelse af en særlig energi, da vi udviklede projektopgaven i en lille gruppe med unge fra andre lande. Det har jeg ikke prøvet før. Turen til Fanø var også var også en kæmpe oplevelse, og især cykelturen rundt om øen, og pizzabesøget hvor vi blev vartet op af Alfredo, som selv er italiener. Det var utrolig sjovt. Den internationale aften med indslag fra alle lande var spændende og sjov. Det har været sjovt at vi kom så tæt på hinanden og der opstod nogle venskaber som jeg ikke havde forventet.

Magnus Avataq, AGF Håndbold - Siderno 2022
Julie ESY Sportsseminar YMCA
Jeg søgte om at komme med for at få nye perspektiver på hvordan man kan anvende physical literacy (kropslig dannelse).

Jeg havde frygtet at der var sproglige barrierer, men da vi arbejdede i praksis var der ingen hindringer. Det kørte bare. Jeg var overrasket over at KFUM idræt er så stort og internationalt. Det var en positiv oplevelse at finde ud af at vi også havde så meget til fælles på tværs af grænser og på trods af forskellige kulturer. Der har været nogle processer og dynamikker i gruppearbejdet som har åbnet op for en større kreativitet og givet mig inspiration.

Julie Bak, Aalestrup IF - Siderno 2022
Kirstine ESY Sportsseminar YMCA
Jeg søgte om at komme med fordi det lød som en sjov og spændende oplevelse.

Jeg synes der er et enormt stærkt internationalt fællesskab i KFUM og det handler om meget andet end bare sport. Vi har værdier tilfælles og der er stor vægt på den anerkendende og positive tilgang. Der er slet ingen tvivl om at det er den største reklame for kurset. Det er en helt unik chance, så hvis man får tilbuddet, skal man endelig tage af sted. Jeg har fået meget viden om hvordan de arbejder med sport i andre lande. Det var især i forbindelse med vores gruppeprojekt at vores samarbejde at jeg blev bevidst om at det fungerer på helt andre måder i andre lande.

Kristine Erichsen, Team Vestfyn - Siderno 2022
Rart at vide..

Har du spørgsmål?

Kontakt forbundskontoret

Richard Mathiesen
Generalsekretær

richard@kfumid.dk
49 49 20 30

BLIV EN DEL AF ÅRETS SEMINAR - ANSØG NU!

Udfyld ansøgningssformularen eller send en videoansøgning til kfumid@kfumid.dk.


Der er pt. ikke åben for ansøgninger, du er velkommen til at lave en uopfordret, som vi kan tage i betragtning til næste seminar.