Skelhøje-Frederiks KFUM

Turen går til...SKF KFUM i Frederiks! Nu med volleyball

Søndag d. 29/3 i Alhedens Idræts- og Kulturcenter

2. division nord herrer: SKF KFUM – Aalborg Volleyball 3: 3-1 (22-25, 25-23, 25-15, 25-17)

Jeg skal være ærlig. Det er mange år siden, jeg har set en hel volleykamp. Vi skal formentlig mere end 30 år tilbage, da jeg blev trukket med i Hyldgårdshallen for at se min onkel spille 1. division for Ikast KFUM. Jeg har derfor glædet mig meget til dagens tur til Frederiks for at se Skelhøje-Frederiks KFUMs herrer spille. Om det er fordi, vi er i starten af påskeferien, eller fordi alle ikke lige er helt omstillet til sommertid endnu, så er der umiddelbart ikke så mange andre, der har glædet sig. Til kampstart sidder vi kun omkring 20 mennesker i hal 1 i Alhedens Idræts- og Kulturcenter. Men allerede inden der er fløjtet op, bliver det et glædeligt gensyn med volleysporten, da begge hold starter med klappende at gå frem mod nettet og sige god kamp til hinanden. Det er nu god stil.

Jeg har aftalt at mødes med Jacob Vestergaard for at blive lidt klogere på klubben, men da Jacob er spillende træner for holdet, kan det først blive efter kampen. Og uden forhåbentlig at fornærme nogen er det ret tydeligt, at Jacob er alderspræsident på holdet, der består af ret unge spillere. Faktisk spiller Jacobs egen søn på holdet sammen med andre helt unge spillere, der ikke engang er seniorspillere endnu. Men som så mange andre foreninger, har SKF udfordringer med at få de unge spillere tilbage i klubben, når de kommer hjem fra efterskole, så det er svært at lave et tilbud til de ældre ungdomsspillere. De unge volleyspillere klarer sig nu ganske godt i kampen, og 1. sæt er tæt indtil stillingen 16-16, hvor Aalborg trækker fra og ender med at tage første sæt 22-25.

Noget tyder på, at det var det med sommertiden, der bøvlede lidt, for i løbet af første sæt kommer der faktisk flere tilskuere til. Ikke at vi er tæt på at fylde hallen, og da vi får tilbudt en siddepude til de klassiske (lidt hårde) træbænke langs væggen, er der uden problemer puder til alle. Det er i øvrigt Jacobs kone, Helle, der deler puder ud. Det er et meget godt billede på, hvordan klubben drives, fortæller Jacob efter kampen. Det er 8-10 engagerede forældre, der hovedsageligt står for klubbens aktiviteter, der primært er for børne- og ungdomsspillere. Men der har klubben også virkelig godt fat i områdets børn, hvilket ifølge Jacob formentlig skyldes, at de er ret gode til af få dem ind i foreningen tidligt. Her er det Flemming Amby, der i over 20 år har stået for Kids Volley (op til 6. klasse) og sikret en stabil medlemsbase. Flemming er ansat på den lokale skole, hvilket har givet et trygt og kendt ansigt for både forældre og spillere. ”De ved jo, at det er Flemming, der står for det”, siger Jacob, og tilføjer med et skævt smil, at det, at der ikke rigtigt er noget håndbold i byen, nok også spiller en lille rolle for volleyklubbens succes.

Hvis dette havde været en rigtig sportsreportage, ville man nok skrive, at SKF kommer som forvandlede ud til 2. sæt. De bringer sig hurtigt foran og udbygger føringen, så der er sætbold ved stillingen 24-17. Undervejs har Jacob endda fået et gult kort for en lidt for langsom timeout, men det bliver også taget med godt humør: ”Den skal jeg nok tage – gule kort giver ikke bøde!” Men så er det som om, der går lidt gummiarm i den hos SKF. Enten bliver der taget lidt for let på det. Vi når f.eks. at se en mislykket springserv ende som en decideret øl-serv, da bolden rent faktisk går under nettet, hvilket også småhånende men trods alt grinende bliver nævnt en enkelt gang eller to. Eller også er det nerver, der gør, at Aalborg får reduceret til 24-23 inden SKF får lukket sættet. SKF kommer dog hurtigt tilbage på sporet i 3. og 4. sæt, som bliver vundet ret sikkert, og SKF kan gå på påskeferie med resultatet 3-1.

Ude i cafeteriet kan jeg ikke lade være med at spørge, om der er nogle ambitioner med holdet, når der nu er nogle gode ungdomsspillere. Men for SKF er ambitionen først og fremmest at have hold så alle, der har lyst, kan komme til at spille volleyball. Så er niveauet lidt underordnet. Derfor ærgrer det også Jacob, at der ikke er et dameseniorhold, som der har været tidligere år. Men der er måske håb forude. 2/3 af spillerne i klubben er piger, og der er ret mange i både u13 og u15. U15-pigerne har endda været omkring DM de sidste par år, så hvis det lykkedes at holde fast på dem, kan det måske være rammen om et kommende dameseniorhold.

På mit sædvanlige spørgsmål om, der findes en særlig SKF-ånd, skal Jacob lige tænke lidt, men så kommer det også ret sikkert: ”Det er at involvere de unge mennesker i opgaverne i klubben.” Ungdomsspillerne står således for opvarmningen for kids-volleyholdene og er med til at gennemføre den årlige hyttetur for alle børneholdene. En hyttetur SKF har valgt fremfor et stævne, da denne netop giver noget mere på tværs af holdene. Det giver noget for børnene at kunne spejle sig i nogle unge mennesker og ikke kun i forældretrænere. Ikke at der er noget dårligt i forældretrænere selvfølgelig, men det giver bare noget andet. Faktisk er det sådan, at andre klubber kommer hen til SKF, når de unge er med som trænere til kids-volleystævner, og lidt misundeligt spørger, hvordan de lykkes med det. Men sådan har man altid gjort i SKF, og så kommer det jo lidt af sig selv, når først kulturen er der.

SKF er stiftet i 1978 med udgangspunkt i KFUM & K og aktiviteter i det lokale menighedshus. Dengang var det billard, bob og bordtennis, men i 1980 kom volleyball også med som aktivitet. Vores samtale i cafeteriet slutter derfor med at snakke lidt om betydningen af at hedde noget med KFUM i dag. Umiddelbart er der ikke så meget betydning for klubben i dag, udover at det nu engang er det, de hedder. Men når de mødes til stævner med andre klubber, så er der da et lidt andet bånd til de andre KFUM-klubber som Ikast og Bedsted, mener Jacob og tilføjer, at det da i øvrigt også er nogle af de eneste andre klubber, der er gode til at have ungdomsspillere med som trænere. Jeg øjner en lille åbning og nævner, at KFUM jo engang også havde volleykurser for unge trænere. Er det mon her, de værdier i KFUM-klubberne kommer fra og som har overlevet til i dag? ”Ja det kan sagtens være”, istemmer Jacob, ”og jeg har da også snakket med de andre KFUM-foreninger, om vi ikke engang skulle lave noget lignende igen.”

Således opløftet over både mit gensyn med volleysporten, og over at KFUMs arbejde stadig kan spores og ses i foreningerne derude, siger jeg farvel og mange tak til Jacob og SKF-KFUM. Cafeteriet er desværre lukket, og automaten er ude af drift, så jeg må nøjes med bageren i Frederiks. Den kan nu varmt anbefales, hvis man kommer på de kanter. Både for nogle abnormt store og pyntede romkugler, men også for god sloganhumor: ”Byens Kagemand – Sidste bager inden udkantsdanmark!”. Jeg håber ikke, der går 30 år, inden jeg skal se min næste volleykamp, men hvis der gør, så tror jeg, at jeg tager til SKF-KFUM igen.